Karakteristisk for laksen er, at både dens udseende og dens levevis ændre sig flere gange i løbet af dens liv. Laksen er en højt værdsat spisefisk med fast, lyserødt kød. Farven skyldes det røde farvestof i f.eks. rejer, der er en af dens favoritspiser.
Levested:
Laksen bliver i det vandløb, hvor den er født, indtil den er 2 til 4 år gammel. Derefter vandre den til elvens, flodens eller åens udmunding og ud i havet, hvor den langsomt tilpasser sig saltvandet. Her vokser den hurtigt, og skindet ændrer sig fra broget til sølvglinsende med enkelte sorte pletter. Desuden bliver dens krop rundere og hovedt tilspidses. Efter 1-3 år i havet vandre laksen tilbage til det vandløb, hvor den blev født, og kaldes nu opgangslaks.
Under vandringen, der starter i april, indtager den ingen føde, men tærer blot på de opbyggede fedtreserver. Laksen skifter igen udseende - denne gang til yngledragt. Hannen får stærke røde, blå og gule farver, og på underkæben dannes en slags krog.
Når hannen har befrugtet æggene, foregår gydningen på gruset eller sandet bund, hvor hunnen med sin hale gemmer æggene under dyndet. Efter gydningen er de totalt udmattede, og næsten alle laksene dør hurtigt efter. De få, der overlever, svømmer igen ud i havet og genvinder deres styrke. Kun ca. 4-5% gennefører to gydninger.
Føde:
Laks i ferksvand lever af småkrebs og småfisk. I havet lever den af rejer, sild, brisling og blæksprutter, og i havbrug af fiskemel produceret specielt til laks.
Fangstperiode:
Laks er lokalt fredet fra 16. november til 15. januar. Desuden findes mange lokale begrænsninger.
Udnyttelse:
Fersk.
Tørret/Saltet.
Røget.
Konserveret.
Dybfrossen.